Patientdagbog - et behandlingsforløb mod erektil dysfunktion(ED)/impotens

25-årig mand fortæller om rejsningsproblemer og chokbølgebehandling

 

Lidt om mig

Jeg er 25 år og har over en længere periode haft rejsningsproblemer. Sandsynligvis en bivirkning til noget medicin, jeg har taget. Jeg er stoppet med medicinen – netop pga. denne uheldige bivirkning. Mine rejsningsproblemer er fortsat trods lang tids ophør med medicinen. Jeg har længe søgt på nettet efter behandlinger mod rejsningsproblemer, som ikke var medicin. I min søgen stødte jeg på dokumenterede positive resultater af chokbølgebehandling. Derfor sprang jeg ud i det og valgte at tage kontakt til Steen Cortsen. Jeg har været i et traditionelt behandlingsforløb over fem gange.

 

Første behandling

Jeg var naturligvis ret nervøs. Det er første gang, jeg har været til en undersøgelse for noget så personligt, som et rejsningsproblem. Det skulle dog hurtigt vise sig, at jeg ingenting havde at være nervøs for. Steen er imødekommende, flink og meget professionel. Han går til sagen, som var det et helt ”normalt” problem, såsom en tennisalbue eller en skulder, der skal have chokbølge.

Steen startede først med give mig chokbølge på ”skaftet” (selve penis) og efter ca. 12 minutter, skiftede han over til at give mig stråling ved mellemkødet (der hvor muskulaturen, der giver rejsning sidder, så vidt jeg har forstået). Under behandlingen lå jeg på en briks. Denne fremgangsmåden fortsatte de efterfølgende fire gange. Det eneste jeg har mærket, hver gang, har været en prikken både på skaft og i mellemkød. Det er aldrig blevet til et punkt, hvor det har været ubehageligt eller hvor jeg forbandt behandlingen med smerte.

 

Anden behandling

Mine behandlinger lå med cirka fire dages mellemrum. I løbet af de første fire dage, oplevede jeg fortsat problemer med min rejsning, når jeg var sammen med min kæreste. Forskellen var bare, at jeg kunne mærke, at der var begyndt at ske noget ”dernede”. Både min kæreste og jeg var fortsat optimistiske, fordi Steen havde informeret os om, at det bedste resultat tidligst ville vise sig 4 uger efter sidste behandling.   

 

Tredje behandling

Mellem anden og tredje behandling var min kæreste ude at rejse, og jeg havde derfor ikke mulighed for i den periode at ”teste” fremgangen ved samleje. Dog kunne jeg, ligesom efter første gang, virkelig mærke at der endelig var begyndt at ske noget ”dernede”. Og som noget nyt, var jeg begyndt at vågne op med rejsning, hvilket jeg ikke har oplevet meget længe.

 

Fjerde og femte behandling

Et par dage efter min tredje behandling, havde jeg mit første fuldendte samleje med min kæreste. Det har vi ikke haft i meget lang tid. Det var fantastisk. Jeg oplever for alvor effekt af behandlingerne. Steen havde som sagt informeret om, at jeg nok først ville opleve den bedste effekt fire uger efter femte behandling, men faktisk var det – for mig – allerede perfekt efter tredje gang. Og det har det været lige siden. Jeg fik min sidste behandling den 3. februar 2017. Og vi har ikke aftalt yderligere.

 

Det fik jeg ud af det

Jeg troede ikke rigtigt på, at det ville hjælpe, og jeg husker, at jeg var en smule skeptisk første gang, jeg mødte Steen. På den anden side tænkte jeg også, at jeg ikke havde noget at miste.

Det er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Steen har forklaret, at det er individuelt, hvor meget behandlingen hjælper, men at langt de fleste, han har set i sin klinik, har fået udbedret deres rejsningsproblem. Min fordel er, at jeg er så ung, og derfor har effekten af behandlingen efter sigende været hurtigere og mere stabil. Jeg er i hvert fald superglad og kan nu endelig tænke på andet end problemer med rejsningen...