GLA:D®-skole hos Cortsen Fysioterapi

GLA:D®-skolen

På vores klinik ser vi dagligt rigtig mange mennesker, som har slidte hofter og knæ, og hvor livskvaliteten er udfordret grundet et dalende aktivitetsniveau.

Derfor har vi startet en GLA:D®-skole. På skolen underviser og træner vi alle, der viser tegn på eller som har artrose.

 

Hvad er artrose?

Artrose er en kronisk og degenerativ ledsygdom, hvor brusken i leddet, samt vævet omkring leddet, gradvist nedbrydes. Symptomer viser sig ofte som smerter, ømhed, stivhed og knasen i leddene.

Nogle lever fint med slidgigt og føler sig ikke syge. Hos andre medfører slidgigten voldsomme smerter, og sygdommen påvirker både funktionsevne, mobilitet og livskvalitet.

I de første stadier vil sygdommen formentlig ikke forandre dit liv synderligt. Det er de år, du kan have gavn af at forebygge de forandringer, som slidgigten med tiden kan medføre for dit liv og din krop. Du kan selv gøre meget og jo tidligere du går i gang, jo bedre. Et aktivt liv med omtanke for det syge led kan hjælpe på både dine smerter og din livskvalitet.

 

Vores mål med GLA:D®-skolen er at øge din viden om artrose, og hjælpe til at du udsætter, eller helt undgår, en eventuel operation med hofte eller knæ. En vigtig del af forløbet er derfor også teoriundervisningen. Her lærer du om; kendetegn, risikofaktorer, symptomer, behandlingsmuligheder, træning, fysisk aktivitet og smertehåndtering.

 

Resultatet af din deltagelse på vores GLA:D®-skole er, at du lærer dine smerter at kende og måske ligefrem reducerer dem. Og det vil give dig et forbedret funktionsniveau, så du oplever en højre livskvalitet i dagligdagen.

 

Du kan få meget mere information om, hvordan det foregår, hvad det koster og hvornår det er, ved at downloade vores GLA:D®-folder her

 

Er du interesseret i at komme på GLA:D®-skole, så kontakt os på 33 13 33 43 eller skriv direkte til Fysioterapeut og GLA:D®-instruktør Christina H. Simonsen ved at klikke her