Steen Cortsen

STEEN CORTSEN   Specialiseret Fysioterapeut, Klinikejer   

Jeg er uddannet fra Skodsborg Fysioterapi Skole i foråret 2002, og efter en kort tilknytning til Nørreport Fysioterapi i København, overtog jeg Klinikken, og har indtil 1. September 2018 drevet den som Cortsen Fysioterapi. Jeg er fortsat tilknyttet klinikken i København, og praktiserer dér mandage og fredage.

Tirsdag og Fredag er jeg på klinikken i Holbæk, hvor jeg også er tilknyttet fodboldlinjen på Holbæk Sportsakademi.
Jeg har været tilknyttet Superliga- og divisionsfodbold i 20 år, og arbejder nu sideløbende som konsulent for flere klubber i Nordvestsjælland.

Jeg arbejder primært med Ultralydsscanning og ESWT, som er fokuseret chokbølge. Det har haft min interesse i 15 år, og jeg slipper den ikke – jeg synes, det er en fantastisk behandling, som hele tiden viser sin effektivitet på nye områder.

Ekstrakorporal chokbølgeterapi (ESWT) er i dag en af de mest effektive og hurtigst voksende behandlingsformer. Behandlingen er kortvarig, effektiv og i mange tilfælde et godt alternativ til operation. Ekstrakorporal chokbølgeterapi blev introduceret i 1980’erne. Oprindeligt blev chokbølgeterapi brugt indenfor urologien, bl.a. til fjernelse af nyresten.

Chokbølgeterapi anvendes ved behandling af kroniske eller specifikke punktvise smerter og forkalkninger i vævet, især ved sener og knogle-/senetilhæftninger. Flere områder inden for Urologien og Dermatologien kan ligeledes behandles.

Aktuelt tilbyder jeg som en af de eneste i Danmark, chokbølgebehandling for Erektil Dysfunktion (impotens) og Peyronie’s Disease. Et super spændende område Jeg har arbejdet mere og mere med de seneste 6 år.

        

 Vil du høre mere om vores behandlinger?
Ring:  42 90 75 00     Skriv:  kontakt@cortsenfys.dk

hold kontakt med os her >>